Det her er endnu et indlæg skrevet med inspiration fra mit job som foderkonsulent. Jeg oplever gang på gang at hestefolk er blevet voldsomt foskuseret på at foderet til hestene skal være lavt på stivelse – allerhelst helt uden, hvis det kunne lade sig gøre!
Det er også super fint at have fokus på dette emne, da vi i forskningen ser, at for meget stivelse kan være årsag til sygdomme som forfangenhed, mavesår, insulinresistens osv. Og dette er voldsomt smertefulde sygdomme for heste, så de skal selvfølgelig undgås.
Det vigtige i emnet her er ordene for meget stivelse af den forkerte type, mængden og typen skal nemlig tilpasses de enkelte heste!
Faktisk er stivelse svær at undværer til en hest der skal præstere. Jo, forskningen viser at heste godt kan præstere på højeste plan på kun grovfoder og mineraler, men dette stiller ekstreme krav til det brugte grovfoder. Desuden er hestene noget længere tid på at komme oven på igen og klar til næste præstation – dette er ikke gavnligt for en hest, som skal præstere fx 3 dage i streg.
Men når det er sagt, så skal man vurdere sin hest, for at finde ud af hvor meget stivelse hesten faktisk har brug for. Her er det parametre som alder, køn, race, arbejde (og husk er være ærlige over for jer selv! Langt de fleste hobbyheste arbejder altså ikke mere end ganske let 😉), temperament, foderstand osv. som skal vurderes. Generelt skal man ikke gå over mængden der hedder 2 gr. stivelse pr kg kropsvægt og ej heller 1 gr stivelse pr måltid. Dette svare til 1000 gr stivelse dagligt til en hest på 500 kg. Med havre som har et typisk stivelsesindhold på ca. 45%, giver det ca. 2,2 kg havre dagligt til en 500 kg hest. Det er alligevel ret meget, som vi kan give dem uden problemer når de arbejder!
Heste med akut mavesår, forfangenhed eller som er insulinresistente, skal som skrevet, ikke have store mængder stivelse. Men faktisk viser forskningen at noget stivelse ikke er helt dårligt for hestene. Det drejer sig blot om hvad det er for noget stivelse.
For ja, der er stor forskel på stivelse og hvordan de forskellige typer bliver fordøjet og dermed optaget i hestens fordøjelsessystem. For forfangehedshestene og dem med insulinresistens, der handler det primært om at blodsukkeret ikke må stige for meget/for hurtigt. Hos mavesårshestene handler det primært om at mængden der bliver indtaget pr måltid ikke må være for høj (0,3 gr. stivelse pr kg hest).
Stivelse kan hos heste deles op i groft sagt to grupper; den gruppe, som hestens fordøjelsesenzymer kan nedbryde i tyndtarmen (når kornet er varmebehandlet så stivelsen er tilgængelig), og den gruppe, som fordøjelsesenzymerne ikke kan nedbryde (selvom kornet er varmebehandlet) og derfor fortsættere videre ned i systemet. Denne gruppe tilhører typisk det vi kalder for Beta – glucaner.
Og det er her det bliver interessant! Beta – glucaner har de seneste år fået magen opmærksomhed, og det er så velbegrundet! Det er ikke-stivelses-polysakkarider (hvis vi skal være lidt nørdet), som opfører sig som fibre, men som egentlig er en type stivelse og på fodersækkene går ind under stivelsesprocenten. Der er så mange gode egenskaber i denne type stivelse, at nyeste forskning faktisk viser at hestene skal bruge dette, for at kunne udvikle en sund og velfungerende tarmflora fra føl af også!
Det viser sig nemlig at Beta – glucaner blandt andet kan:
– sænke kolesterol niveauet i blodet
– øger insulinsensitiviteten
– er en prebiotisk fibre, som virker positivt på tarmen bakterier
– reducere mængden af de dårlige tarmbakterier
– har antiinflammatoriske egenskaber
– aktivere immunsystemet i tarmen (hvor 70% af immunsystemet befinder sig!)
Hvor finder man så typisk Beta – glucaner henne? Jo, det er fx i korn som havre og byg, men også i ølgær. Kornet skal dog igennem en forarbejdning for at Beta – glucanerne bliver nemt tilgængelige og kan bruges af hestene. Og her viser det sig at en forspiring og en senere fermentering er gavnlig, da det faktisk omdanner noget af det lidt trælse stivelse til Beta – glucaner, så indholdet bliver endnu højere!
Man kan dog undgå forarbejdningen, hvis man vælger at bruge fx en havrehø. Her får man et grovfoderprodukt, hvor Beta – glucanerne er dannet, men ikke den anden stivelse i selve frøhviden. Denne kan dog ikke udgøre hele grovfoderrationen, primært pga. den derved manglende diversitet. Men man kan med fordel bruge havrehø svarende til en 1/3 af grovfoderrationen.
Hvilke produkter kan dette så ellers findes i? Her handler det om at I, hestefolk, spørg de enkelte producenter om, hvordan de bearbejder deres korn i deres foderblandinger. Langt de fleste laver blot en almindelig hård varmebehandling af kornet for at sprænge stivelse, så fordøjelsesenzymerne i tyndtarmen kan nedbryde dette. Denne behandling øger ikke indholdet af Beta – glucanerne… Men St Hippolyt er fx en af de firmaer, som laver en forspiring og en fermentering efterfølgende. Især Irish Mash har et højt indhold af Beta – glucaner fra byg og fuldkornshavre og den har hjulpet mange heste igennem årene 💚
Så kære hestevenner, lad hver med at være så bange for stivelse, det kan give fint mening at bruge den. Det skal blot være i den rette mængde og af den rette slags ❤