Hjemmelavet Cavalettis

Der er flere der har efterspurgt hvordan jeg har lavet mine cavalettis, især krydsene/ benene. Så det kommer der hermed en beskrivelse af 🙂

Mine cavalettis er 2,7 m lange og når bommen er højest er denne ca. 55 cm høj.

Det du skal bruge er:
– værktøj, se billedet, gerne af god kvalitet, det gør opgaven nemmere 🙂
– skruer, som passer til størrelsen på det træ du har valgt. 5 til hvert ben og 3 til hver siden af bommen.
– træbeskyttelse, hvis du ønsker de skal males.
– træ til ben og bomme, gerne trykimprægneret for god holdbarhed. Jeg havde alt træ til benene liggende i min egen lille trælast. Dette har målene 5 x 10 cm og så var de i forskellige længer, men til 1 cavaletti skal der bruges 3,2 meter, hvis man laver benene 80 cm i længden, som jeg har gjort. Som bomme har jeg i det lokale byggemarked købt stolper med målene 7,5 x 7,5 x 270 cm til en pris på 14.95 kr pr m 🙂

Her ses det værktøj, som jeg har brugt. Noget som langt de fleste ligger inde med. Jeg har altså ikke brugt andet en saven til at save det hele med.

Det første du skal gøre er at måle længden på benene op. Mine er 80 cm, så dette har jeg målt op med tommestok og derefter markeret med en lige streg ved hjælp af vinklen på saven.

Opmåling af længden
Du skal bruge 4 ben af 80 cm længde til en cavaletti

Nu skal der så måles op til at lave benene, således at cavalettierne kan stables. Hvis man ikke ønsker dette kan man springe det over. Det er desuden dette, som tog længst tid, pga. savearbejdet.

Først markere jeg midten, for at have et punkt at sigte efter, når jeg bruger den 45 graders vinkel på saven.
Her ses vinklen jeg bruger og at oversiden af saven passer med stregen.
Sådan skal alle ender på de 4 ben se ud.
Og så skal der bare saves 😉 Jeg har sat dem op i skruetvingen på mit arbejdsbord, for at have god styr på det, og have den bedste mulighed for at save lige.

Nu handler det om at få lavet benene således at de falder i hak med hinanden, og de igen kan stables. Her skal midten på hver ben udhuldes. Dette er nok det mest kritiske tidspunkt, da man hurtigt kan komme til at fjerne for meget.

Men først opmålingen 😀 Midten af mine ben er 40 cm, og de er 10 cm brede, så jeg markere ved 35 og 45 cm 🙂 Tjekker dog lige inden at benene nu er 80 cm lange 😉
Jeg sætter her vinkelrette streger vha. saven, for at have noget at save efter.
Dybden på hulet skal nu måles ud. Da mine er 5 cm dybe, så skal dybden af hullet være 2,5 cm. Igen bruger jeg saven til at lave en lige streg.
Det skal nu se sådan her ud. Jeg sætter disse streger på begge sider, for at have noget at arbejde efter. Dette er et vigtigt step, for at gøre det så nemt for sig selv, som muligt.

For at udhulet dette stykke, så saver jeg i siderne til dybden på stregerne. Dette kan ikke gøres helt præcist, da det er svært at holde saven vandret. Men gør det så præcist som muligt og tjek på begge sider, om stregerne er savet væk.

Det skulle nu gerne se sådan her ud. Jeg har igen sat den i skruetvingen for at have bedst mulig styr på den.

Nu skal stemmejernet igang. Jeg har valgt et mindre jern, for at have bedst muligt styr på opgaven. Det kræver lidt teknik, men når man først har fanget det, så bruger jeg ca. 20 minutter pr ben.

Det skal ende med at se sådan her ud på dem alle sammen 🙂

Nu skal det hele bare samles 😀

Nu skal bommen blot sættes på de 2 ben, og det ville være nemmest at være to her. Men jeg placerede en balle spåner imellem benene ude på gulvet, så bommen kunne støtte herpå, imens jeg fik tilpasset benene bedst muligt. Jeg har bare brugt mit øjemål til at sørger for at det er lige 😅

Jeg har sat 3 skruer i hver side. Disse er 10 cm lange, jeg ville gerne have haft nogen der var lidt længere, men så skulle jeg købe flere 100 styk til alt for mange penge 😉
Og nu har du en cavaletti, som du kan stable, hvis du laver to 😉 Eller flere 😀 De mangler bare lidt maling, og du kan male dem ligesom du ønsker 😀

Om det kan betales sig prismæssigt? Hvis timelønnen regnes med, så nej, jeg har vel brugt ca. 3 timer på en cavaleti, inkl maling! Men mine 3 styk har jeg lavet for 550 kr, men jeg havde alt træet til benene liggende og fik malingen i byggemarkedet meget billig, da det var fejltonet 🙂

GOD FORNØJELSE 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *