
Der skal da en lille beskrivelse til af lille Tesla, som er nytilkommen til Ponyfarmen <3
Hun er et lille fjordhestehoppe føl, fra 2020 og født på Stutteri Tidselbjerg ved Thorsø hos Claus Brokholm.
Hun er efter Heggnes Balder og har Orkan Skovå som morfar, så det er en rigtig stærk stamtavle hun besidder. Jeg forventer mig derfor meget af hende!
Det er meningen at hun i fremtiden skal være ridehest og avle et par fine føl til mig her på Ponyfarmen. Det bliver så spændende 🥰
Det har været rigtig sjovt at udvælge hende blandt Clauses mange heste, og jeg er meget beæret over at få lov til at købe hende. Stig og jeg brugte intet mindre end 2 hele dage hos Claus, hvor vi først startede med at gå rundt på markerne og kigge på alle hestene og hører hvem der var efter hvilken hoppe. Det var fedt at se op til 3 generationer og hvordan trækkene gik igen, men også hvordan der havde været fremgang i hans avl. En uge senere tog vi afsted igen og så fik vi set de heste vi havde udpeget i bevægelse. Derved fik vi også et indtryk af hestenes sind.
Tesla var slet ikke en af dem vi skulle have kigget på anden gang, hun var heller ikke lige det jeg ledte efter til at starte med. Men vi valgte alligevel at hente hende og hendes mor nede fra engen, nu var vi jo i gang med at se heste. Og det var godt vi gjorde det, for da jeg først så hende i bevægelse og hvor rolig og nervefast hun virkede, så måtte det bare blive den mindste hoppe af dem alle sammen 😅

Men nu glæder jeg mig bare til at følge hendes udvikling de næste mange år. Her efter ca. 1 måned på Ponyfarmen er hun allerede faldet godt til og er bare en rigtig lille selskabspapegøje <3