Lort, lort og atter lort!

I kva af mit job som foderkonsulent hos St Hippolyt Danmark, så er jeg jo gået hen og blevet noget nørdet, hvad angår heste og fodring, og deraf også ret nørdet på, hvordan en god hestepærer skal se ud. Udseende og duft heraf kan fortælle os lidt om hvad der foregår inden i hesten.

Jeg oplever faktisk ret tit i mit arbejde, at hestefolk enten ikke ligger ret meget mærke til hvad der kommer ud af den anden ende af hesten, eller ikke ligger udseendet af gødningen ret stor betydning. Men faktisk så fortæller det os rigtig meget om, hvad der foregår inden i vores heste, og hvad vi skal tage af tiltag, for at få det hele til at virke lidt bedre. Desuden er det super vigtigt at tarmen den er velfungerende! Uden tarm, ingen hest!

Det er dog ikke altid bare lige til at finde årsag til tarmproblemerne. Jeg har i et tidligere indlæg her, skrevet lidt om nogen af de ting, som kan være årsag til at tingene går i udu. Men jeg har ikke skrevet helt så meget om hvordan en god hestepærer skal se ud 😅

Vi starter fra bunden!

Vandig diarre: Denne form for hestepærer skal man virkelig have respekt for! Det er bestemt ikke normalt og hesten kan hurtigt blive dehydreret! Årsagerne kan være mange og det er derfor en god ide at få sin dyrlæge ind over sådan en case hurtigst muligt. End ikke en enkelt klat må se sådan her ud i ny og næ.

Billede mangler

Diarre: Denne type er lidt mere normalt, men skal tages seriøst, da hesten også hurtig kan blive dehydreret. Lugten er desuden meget sur og træls på sådan en pærer her. Årsagen kan igen være mange, men sand/jordophobning, mavesår eller for hurtigt foderskift er tit årsagen.

Hesten må maks have denne type pærer i 7 dage, derefter anbefales det at tilkalde dyrlægen for nærmere undersøgelse!

Blød og ikke formet: Denne type hestepærer er heller ikke sund eller i orden, omend er det noget jeg tit ser at folk accepterer, især hvis hesten ikke har gødningsvand ned af benene, eller gødningen i halen.
Årsagerne kan igen være mange, sand, jord, orm, mavesår, for få fordøjelig fibre, for meget stivelse og generelt en bakterieflora i bagtarmen, som ikke er i balance.
For at løse denne type udfordringer, skal fodringen nøje gennemgås, sammen med eventuelle kliniske undersøgelser fra dyrlægen.

Den specifikke klat her, er fra en mavesårshest uden efterløb, men med meget kraftig syrelugt. Her er bakteriefloraen i udu grundet for meget syre fra maven.

Blød og formet: Nu nærmer vi os det perfekte, og denne type pærer er helt normal og acceptabel.
Jeg ville dog gerne se den lidt mere fast og med en bedre glans på overfladen. Det fortæller at de slimdannende bakterier, som skal beskytte slimhinden i maven og tarmen fungere helt optimal.
Lugten skal være rimelig neutral og hverken være sur eller overdreven sødlig.

Farven på pærerne afhænger af det foder hesten indtager, men indimellem kan farven også skifte, hvis hesten oplever mere stress i en periode.

Nogen gange ses denne typer klatter med efterløb, og så er det ikke længere normalt! Efterløb indikere at der er noget galt. Jeg oplever typisk at det er et toxin-problem, især fra grovfoderet.

Fast, formet og perfekt: Denne klat er lige som den skal være! Fast formet, glansfuld, pænt sammenhængende og nem at arbejde med (nem at muge – går ikke i stykker). Neutral lugt, små fiberlængder og godt fordøjet er klatten også.

Hård og tør: Heste kan utrolig nok også have får hård og tør gødning. Det er dog ikke så tit at jeg støder på dette problem i mit arbejde.
Men det indikere at hesten ikke indtager nok vand. Enten pga. kulde, kvaliteten ikke er i orden eller hesten ikke er tryg ved den nuværende vandingsløsning (kan ikke betjene en vandkop, eller er utryg i området vandbaljen er placeret).
Løsningen vil være at sikre hestens vandindtag.

Hvis du er i tvivl om hvordan din hests gødning skal vurderes, så hjælper jeg gerne. Også til at optimere på foderplanen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *